Bliv en del af teamet! 2017-04-20T10:59:04+00:00

Ledige stillinger

Praktikant

Analysestærk praktikant søges

Har du et skarpt analytikerhoved? Vil du være en del af et anerkendt konsulenthus i et ungt ambitiøst team med højt humør, uformel tone og et stærkt sammenhold? Hvor læringskurven er stejl, deadlines er korte, og hvor det forventes, at du leverer? Så er det dig, vi leder efter.

Stillingen søges på Ennovas hjemmeside via dette link: http://dk.ennova.com/om-ennova/karriere

Her får du konkret erfaring

I MSI Research søger vi en analytisk dygtig praktikant i efteråret 2017. I teamet arbejder vi med medlemsundersøgelser, og vores primære kunder er fagforeninger og a-kasser. Vores fokus er at understøtte vores kunder i deres arbejde med medlemstilfredshed. Hver dag arbejder vi med at designe, udvikle og måle på medlemsoplevelser og sikre, at denne viden omsættes til konkrete handlinger og initiativer. Vi forestiller os, at dine opgaver kommer til at bestå af:

  • Selvstændigt varetage analyseprojekter
  • Udarbejde og opsætte online spørgeskema
  • Statistisk behandling og analyse af de indsamlede data
  • Fortolkning og afrapportering af resultater
  • Udarbejdelse af præsentationsmateriale
  • Bistå afdelingslederen med ekstraanalyser i forbindelse med salg

Du vil også være med til at forretningsudvikle og til at udvikle produkter, som hjælper vores kunder med at måle deres performance og blive bedre. Vi går op i, at du får noget ud af at gå på arbejde, og derfor kan du i høj grad selv sætte dit præg på dine arbejdsopgaver og din professionelle profil.

Personen – en skarp analytiker

Du synes, det er sjovt at analysere data, og så er du dygtig til Excel, Word, PowerPoint og SPSS eller andet statistikprogram. Da du tilknyttes flere forskellige projekter, er det vigtigt, at du trives med korte deadlines, mestrer at have flere bolde i luften på én gang og kan bevare det kølige overblik. Du skal både være i stand til at arbejde selvstændigt og indgå aktivt i samarbejde med andre. Desuden er det vigtigt, at du er kvalitetsbevidst og detaljeorienteret, da vores kunder forventer leverancer på et højt niveau.

Du er som minimum på femte semester på en relevant uddannelse som cand.merc, cand.oecon eller cand.scient.pol. Måske har du tidligere erfaring fra frivilligt eller studierelevant arbejde.

Vi tilbyder personlig og faglig udvikling

Hos MSI Research får du et spændende og udfordrende praktikophold, hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Du får et godt kendskab til arbejdet i en konsulentvirksomhed, hvor kvalitet, professionalisme og værdiskabende rådgivning er i højsædet. Samtidigt bliver du en del af et uformelt og socialt arbejdsmiljø, hvor vi har medarbejdertrivsel i fokus. For de rette er der efter endt praktikophold mulighed for videre ansættelse i studiejob.

Arbejdspladsen: MSI Research – Part of Ennova

Ennova er en af Nordens førende konsulentvirksomheder inden for medarbejdertrivsel, kunde- og medlemstilfredshed. Vi rådgiver en lang række store nationale og internationale virksomheder og organisationer med analytiske løsninger. Vi rådgiver vores kunder på baggrund af metodisk stærke analyser, der bidrager positivt til kundens forretning og bundlinje.

Varighed

Praktikopholdet løber som udgangspunkt fra 7. august – 8. december 2017, men perioden kan eventuelt tilpasses.

Spørgsmål

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores hovedkontor i Aarhus, hvor vores receptionist kan hjælpe dig med omstilling til den relevante kontaktperson. Telefon: 8620 2120 i hverdage mellem 8-16.

Ansøgningsfrist

22. april 2017. Vi opfordrer til at søge hurtigst muligt, da vi løbende gennemgår ansøgninger og kalder til samtale.

Stillingen søges igennem Ennovas hjemmeside via dette link:
http://dk.ennova.com/om-ennova/karriere

Ambitiøs studerende til projektledelse og dataanalyse

Vi har travlt hos MSI Research, og derfor har vi brug for dig, hvis du er god til dataanalyse og har lyst til et studiejob, hvor du får ansvar, og hvor du udvikler dig både fagligt og professionelt.

Det kommer du til at lave

Du vil få ansvar for at udarbejde performance-målinger for MSI Researchs kunder, herunder:

  • Udarbejde og opsætte performance-målinger for vores kunder
  • Statistisk behandling af det indsamlede data og fortolkning af resultater
  • Medvirke til den interne forretnings- og konceptudvikling
  • Afrapportering af resultaterne
  • Løbende kontakt med kundens dataansvarlige
  • Vi går op i, at du får noget ud af at gå på arbejde, og derfor kan du i høj grad selv sætte dit præg på dine arbejdsopgaver og din professionelle profil.

Det leder vi efter

Du er dygtig til at arbejde med og analysere data, og du er en stærk i Excel og gerne SPSS. Du lægger mærke til detaljerne og sørger for, at dit arbejde er af høj kvalitet hver gang. Du kan godt lide at arbejde i teams og er ikke bange for at tage ansvar og byde ind.

Du er som minimum på 5. semester på cand.merc, cand.oecon eller cand.scient.pol. Måske har du tidligere erfaring fra frivilligt eller studierelevant arbejde.

Fleksibel arbejdstid

Arbejdstiderne hos MSI Research er generelt fleksible, og du vil i høj grad selv kunne tilrettelægge dit arbejde. Vi forventer dog, at du som minimum kan arbejde 10 timer om ugen.

Om MSI Research

MSI Research analyserer medlemsorganisationer og rådgiver dem om, hvordan de kan sikre tilfredse og loyale medlemmer. Vi er et ungt og ambitiøst team, der stræber efter at levere den bedste kvalitet og den nyeste forskning til vores kunder. MSI Research er desuden en del af Ennova A/S. Læs mere om os på vores hjemmeside.

Sådan gør du

Send din ansøgning med dit CV og foreløbige karakterer til juniorkonsulent, Rune Lysdahl, på rul@msiresearch.dk. Hvis du vil vide mere om jobbet eller MSI Research inden du ansøger, er du velkommen til at kontakte Rune på (+45) 4056 8808.

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette. Så send os din ansøgning allerede i dag.

Vi ser frem til at høre fra dig og glæder os til at byde dig velkommen.

Vi leder hele tiden efter nye medarbejdere

Så hvis du er dygtig og brænder for medlemsbaserede organisationer, data og metodisk stærke analyser, så tag fat i os og vis os, hvad du kan.

Uopfordrede ansøgninger kan sendes til Head of MSI Research, Jacob Stammer Larsen på jasl@msiresearch.dk.